Genudstedelse af svendebrev
Er du uddannet gastronom (med specialerne kok, smørrebrødsjomfru og cater), hotel- og fritidsassistent, tjener eller receptionist og har været så uheldig at miste dit svendebrev, kan Uddannelsessekretariatet måske hjælpe med en genudstedelse.
De faglige udvalg opbevarer informationer om udstedte svendebreve i 20 år. Det betyder, at Uddannelsessekretariatet desværre ikke har mulighed for at hjælpe med en genudstedelse, hvis det er mere end 20 år siden, du afsluttede din uddannelse.
En genudstedelse koster kr. 450 og Uddannelsessekretariatet påbegynder genudstedelsen når betalingen er registreret.
Hvilke informationer skal der til for at genudstede et svendebrev?
For at kunne genudstede et svendebrev har vi brug for følgende oplysninger:
- Navn (det navn du havde på tidspunktet for gennemført uddannelse)
- Adresse
- Cpr-nr.
- Uddannelse
- Speciale (udfyldes kun for gastronomuddannelse – kok, smørrebrødsjomfru eller cater)
- Svendeprøve måned og år
- Skole
Oplysninger om ovenstående kan sendes til Uddannelsessekretariatet via khru@khru.dk eller
Køkken-, Hotel- og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariat
Vigerslev Allé 18
2500 Valby
Uddannelsessekretariatet kan også kontaktes på tlf. 33 86 23 00 eller fax 33 86 23 09.
Almen fødevarehygiejne – obligatorisk certifikat
Uddannelsessekretariatet ved af erfaring, at man som ansat eller ejer af en detailvirksomhed såsom en restaurant, kantine eller cafe kan have brug for at dokumentere overfor fødevareregionen, at man har den fornødne viden om fødevarehygiejne. Som tjener, gastronom (med specialerne kok, smørrebrødsjomfru og cater), hotel- og fritidsassistent eller receptionist udgør ens svendebrev almindeligvis dette bevis. Har man ikke mulighed for at fremvise sit svendebrev, kan et fødevarehygiejnecertifikat bruges som dokumentation.
Via AMU-kurset "Almen fødevarehygiejne – obligatorisk certifikat" får man viden om de overordnede principper ved egenkontrol, risikoanalyse og overvågningsprocedurer i forbindelse med produktion, opbevaring og salg af mad. AMU-kursets varighed er 3 dage. Du kan finde mere information om kurset her


