Kontakt • Links • Print

 

 

UDVALGENES OPGAVER

 

De faglige udvalg

De faglige udvalg for gastronom-, tjener- og receptionistuddannelserne varetager en lang række opgaver. Nedenfor følger eksempler på udvalgenes opgaver.

 

Udvalgene er nedsat efter § 37 i lov om erhvervsuddannelser.

 

Uddannelsernes struktur, indhold og mål
De faglige udvalg fastlægger uddannelsernes struktur, indhold og mål. Det vil sige, hvordan uddannelserne er sammensat med hensyn til længde og vekslen mellem skole og praktik, herunder også hvilke faglige og personlige kompetencer eleven skal tilegne sig i uddannelsesforløbet.

 

Svendeprøver
De faglige udvalg tilrettelægger sammen med skolen den afsluttende eksamen, som også er en svendeprøve. De faglige udvalg udsteder svendebreve efter endt uddannelse.

 

Uddannelsesaftaler
De faglige udvalg kan bevilge afkortning eller forlængelse af uddannelsesaftaler. En ansøgning om enten nedsættelse eller forlængelse af læretid skal udarbejdes af virksomhed og elev i fællesskab. Uddannelsen kan søges afkortet ved at dokumentere allerede opnåede kompetencer gennem f.eks. praktik i udlandet eller erhvervserfaring fra tidligere ansættelsesforhold.

 

Godkendelse af praktikvirksomhed
De faglige udvalg godkender virksomheder til at forestå oplæring af elever på baggrund af hvorvidt virksomhederne kan tilbyde eleverne arbejdsopgaver, således at eleverne kan tilegne sig færdigheder svarende til uddannelsens mål.

 

De enkelte udvalg

Du kan læse mere om de enkelte udvalg via menuen i venstre side.

 

 

Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor & Kødbranchen

Efteruddannelsesudvalget varetager bl.a. følgende opgaver:

  • Udarbejder behovsredegørelser til Undervisningsministeriet, der beskriver udviklingen på arbejds-markedet, ændringer i uddannelsesaktiviteten og hvilke behov, der er for nye uddannelser.
  • Udvikler nye og opdaterer eksisterende AMU-uddannelser for personer, der er beskæftiget inden for  køkken-, hotel-, restaurant-, bager-, konditor- og kødbranchen.
  • Udvikler undervisningsmaterialer.
  • Indstiller hvilke skoler, der skal godkendes til at udbyde AMU-kurser.
  • Udfører tværgående udviklingsopgaver.

 

Udvalget er nedsat efter § 5 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv. 

 

Du kan læse mere om udvalg via menuen i venstre side.